Tiden flyver afsted, og i går blev hvalpene fire uger og nej, hvor er de dog lækre!
Der er travlt med at spise og lege når de er vågne. De har alle gejst og udforsker nye ting og steder – men alle i hver deres tempo. Man begynder at kunne fornemme personlighed. Vi har planlagt hvalpetest til den 21. juli – Else Westermann kommer og kigger på vidunderne. Bliver så spændende om det vi fornemmer er det samme hun ser.

Vi var ude kort til aften, det har vi været et par gange. De fugtige fliser på terrassen, græsset og ikke mindst mine fødder og bukser var super spændende. Og bedst som de er i leg så går gassen af ballonen og de flader ud på gulvet og sover.

Vi har også haft besøg af “regnbuestuen” fra Almas børnehave. Det gik så fint, de fik set hvalpene vågne og hvalpene fik set dem og Viska nød selskabet og det de krummer de tabte på gulvet.

Hvalpene er blev vejet på deres dag 28 – og ligger nu på en vægt mellem 1,6 og 2,0 kg. Skønne lækre basser!

0 comments on “Fire uger – nu er der fart på”Add yours →